Da julemanden besøgte vandkraftværket

Hvert år fejrer mange grønlændere juleaften, mens de er på arbejde langt væk fra familien. Det gælder fisketrawlernes besætninger, og så gælder det det tomandshold bestående af en mekaniker og en elektriker, som arbejder på Buksfjordsværket syd for Nuuk. De to er ansvarlige for, at vandkraftværket ikke bryder sammen.
24. december 2013 09:00

Mekaniker Jens Bjerge, har igennem årtier gået på arbejde to uger isoleret inde i Buksefjorden, for at vende tilbage til Nuuk med familien i nogle dage. Og han har fejret juleaften på vandkraftværket mange gange.

Men selvom Buksefjorden ligger langt fra bebyggede områder, kan julemanden godt flyve forbi med sin kane, fortæller mekanikeren, som arbejder 14 dage af gangen og bruger al sin tid sammen med kun ét andet menneske.

- Det er selvfølgelig specielt, at man er væk fra familie og byen i 14 dage, men det er blevet en livsstil for mig, når jeg nu har arbejdet her i over 20 år, siger mekaniker Jens Bjerge.

Mekanikeren og kollegaen, der typisk er elektriker, styrer selv arbejdstempoet, når de er på værket i to uger. Og de to er alene med naturen hele tiden.

De har jeep, båd og fiskenet, snescooter og rifler til rådighed.

- Ja, der er selvfølgelig gode muligheder i fritiden her for fiskeri, jagt, og hvad der ellers kan komme dertil.

Men man skal ikke tro, at vagterne på to uger er én lang skovtur. Sådan er det bestemt ikke.

De to mekanikere vedligeholder både vandrør, dæmninger, 15 km. vej, vandkraftværkets elektronik og maskineri, og så rengør de bygningerne fra toiletter til udluftningsanlæg. Derudover vedligeholder Jens Bjerge også værkets kajanlæg med sin makker og også de enorme højspændingskabler, der løber 56 kilometer ind til Nuuk.

Siger han. Men det er ikke altid, at han er helt alene med naturen og sin ene kollega døgnet rundt. En gang havde mekanikeren sin nære familie med på vagt juleaften.

Sønnen var tre år gammel og løb rundt og legede på vandkraftværket.

- Juleaftens dag var vi samlet på værkstationen, og vi havde lige snakket om, om julemanden mon var på vej. Så gik der måske et kvarter, og så så vi pludselig, at der var samlet en hel flok rensdyr udenfor stationen, fortæller Nukissiorfiits mekaniker.

Jens Bjerges søn løb over og klaskede sit ansigt mod køkkenruden.

- Han blev jo helt vild, og vi fik lusket nogle julegaver ind under træet, uden han så det. Så den juleaften, der havde julemanden i hvert fald været der, følte vi, siger Jens Bjerge.