Døve har bedre vilkår i Uganda

De døve i Uganda har bedre forhold end de døve, der bor i Grønland. Det siger en døvekonsulent, der i gang med at lære de døve i Grønland at bruge IT.
Skrevet af Jaaku Lyberth
11. november 2009 15:32

Ensomhed blandt døve er et stort problem i Grønland, og det gør landet til et uland, når det gælder forholdene for døve. Det siger Birthe Petersen, som er døvekonsulent for døve i Danmark og selv hørehæmmet.

- Forholdene for de døve i Grønland er langt langt bagud i forhold til i Danmark, siger Birthe Petersen.

De danske døve samarbejder med de døve i Uganda, og her kan de døve se nyhederne ved hjælp af tegnsprog, og der er etableret en netværk mellem de døve i Uganda. Det har man ikke i Grønland. Grønland er det værste land for de døve at bo i, siger Birthe Petersen.

Det er et problem, at befolkningen i Grønland bor så spredt, at en døv i en bygd eller i mindre byer er helt alene og ikke har mulighed for at have kontakt med andre døve i Grønland, siger Birthe Petersen. Grunden til, de de døve i Grønland ikke protesterer, er at de ikke ved bedre, mener hun.

Birthe Petersen foreslår, at der oprettes en videnscenter for de døve i Selvstyret. Centret kan indsamle viden om de døve og hørehæmmedes forhold samlet i på et sted, siger Birthe Peterser. Hun håber, at de døve, der deltager i kurset vil få deres egen bærbare computer, så de kan være i kontakt med andre døve i Grønland.