Døve føler sig ensomme
Døve Lullu Geisler på 23 år er ensom. - Jeg har brug for en tegnsprogstolk for at have kontakt med andre, siger Lullu Geisler, der er på kommunikationskursus i Nuuk med 17 andre døve fra Grønland.
- Det at være ensom er en mangel på kommunikation med ligesindede. Sådan siger Lullu Geisler om tilværelsen som døv i Grønland. Hun er 23 år og bor i Sisimiut, men er i disse dage i Nuuk til døvetræf. Her lærer hun om andre kommunikationsmuligheder for eksempel via computer og internet, som hun forventer vil gøre det nemmere at komme i kontakt med andre døve i Grønland.
Lullu Geisler er glad for at gense de andre døve fra hele Grønland, som hun sidst traf for 8 år siden til et døvetræf i Sisimiut. Hun mener, at det er ensomt at være døv her i landet og forklarer med tegnsprog til konsulenten Birthe Petersen, hvordan kommunikationen med andre er begrænset.
- Det er ikke særlig godt at være en døv i Grønland. Der mangler så mange ting. Der mangler tegnsprogstolke, som kan hjælpe mig under uddannelse, til lægekonsultationen og andre møder med det offentlige, siger hun.
Derfor ønsker Lullu Geisler, at der vil kommer flere tegnsprogstolke til rådighed i fremtiden. For hun kan nemlig bruge en tolk til at tage sig en uddannelse i Grønland, som hun drømmer om. Tolken ville blandt andet kunne hjælpe ved forelæsninger og til eksamener.
- Jeg vil gerne være kok. Jeg havde ellers en drøm om at uddanne mig til en pædagog. Men der er ikke så mange døve længere. Grunden til at vælge kokkeuddannelsen i stedet er for at kunne lave mad, siger Lullu Geisler.
Men hvis hun vil opfylde drømmen om en kokkeuddannelse, må hun flytte til Danmark først, fordi de grønlandske kommuner ikke kan stille hjælp til rådighed, forklarer Lullu Geisler.
