Dømt for indsmuling af 14,5 kilo hash

En 41-årig grønlandsk forretningsmand blev torsdag dømt for indsmuling af hash ved Nuuk Kredsret. Manden ankede på stedet dommen til Landsretten, skriver Sermitsiaq.gl.
25. oktober 2009 16:31

Den 41-årige grønlandske forretningsmand blev dømt for indsmugling af 14,5 kilo hash. Anklagemyndigheden havde krævet ham dømt for indsmugling af 24 kilo.

- Vi ønskede ham dømt for at have smuglet 12 kilo hash to gange, men han blev dømt for at have smuglet 14,5 kilo hash, siger leder af narkogruppen Finn Jeppesen fra Nuuk Politi til Sermitsiaq.

Finn Jeppesen kan ikke sige mere om sagen, da politiet skal arbejde videre med sagen, fordi den 41-årige har anket dommen.

Den 41-årige forretningsmand er tilbageholdt i yderligere fire uger.