Dårlig kartoffelhøst på grund af naturens luner

2015 bliver en katastrofehøst for kartoffelavlerne i Sydgrønland. Det er en blanding af dårlige vejrfænomener, som er skyld i den dårlige høst, skriver AG i dag.
Foto © : KNR/Arkiv
Skrevet af Jonas Fievé
16. september 2015 05:05

Den lange vinter medførte, at avlerne kom senere i gang med at så kartoffelplanterne.

Da de så endelig kunne komme i gang, så ramte tørke, som avlerne dog kunne gardere sig mod med vandingsanlæg.  

Men den kraftige nordvestenvid, som de efterfølgende blev ramt af, kunne de ikke stille noget op overfor.

LÆS OGSÅ Grønlandske bakterier skal redde danske kartofler

- Den ødelægger toppen hos flere af avlerne, og uden top, ingen katofler, fortæller chefkonsulent for landbrug i Qaqortoq Aqqalooraq Frederiksen til AG.  

Hos enkelte avlere bliver høsten reduceret med over 80 procent.