Coronavirus udsætter alle grønlandsmesterskaber

Forskellige specialforbund skulle have holdt grønlandsmesterskaber i påsken. Flere har udsat til efteråret, mens andre afventer corona-situationen.
Håndbold-GM for ungdom er udsat til efteråret. Senior-GM afventer coronasituationen.
Skrevet af Noah Mølgaard
23. marts 2020 09:39

Der har i flere årtier været jubel og spænding i påsken, når flere forskellige mesterskaber blev holdt i påskeugen.

Men i år bliver påskeugen mere stille, efter at samtlige grønlandsmesterskaber er udsat. Det gælder sportsgrenene langrend, badminton, bordtennis, volleyball og alpinski samt snowboard.

LÆS OGSÅ Hjemvendte skal huske at afmelde sig liste for borgere i udlandet

GM i futsal for herrer, damer og ungdom er udsat til efteråret, meddeler Grønlands boldspilunion KAK. Der er ingen ændringer på værter til mesterskaberne.

Futsal GM for herreseniorer er flyttet til perioden fra 19. til 25. oktober i Sisimiut, mens damerne dyster som futsal-titlen fra 5. til 11. oktober i Nuuk. U-18 GM for herrer afvikles i Ilulissat fra 28. september til 5. oktober.

Ramt tre gange

Futsal GM:

Herre senior: 19. - 25. oktober Sisimiut 
Dame senior: 5. - 11. oktober Nuuk
U-18 herrer: 28. september - 5. oktober Ilulissat

Bordtennis GM:

Efterårsferien (værtsby ikke fastsat)
Håndbold GM:

Ynglinge GM Sisimiut (muligvis i efterårsferien)
Junior GM Nuuk (muligvis i efterårsferien)
Senior GM Ilulissat udsat - ingen ny dato
Volleyball GM:

Udsat uden dato
GM i skisport:

Helt aflyst for 2020

Grønlandsmesterskaber i forskellige skidiscipliner er hårdt ramt. De kan ikke lige som andre idrætter flyttes til senere tidspunkt, fordi de er afhængige af sneforhold.

- Vi har derfor besluttet, at aflyse GM i flere skidiscipliner. Vi kan på forhånd regne ud, at der bliver stort pres på flybilletter, når rejseforbuddet bliver ophævet, og det er ikke sikkert, at der er sne nok, når vi kommer på den anden side af corona-krisen, siger formand for Grønlands Skiforbund Timooq Mølgaard til KNR.

Grønlandske skiløbere bliver derfor ramt ekstra på grund af corona. Flere skiløbere skulle have deltaget i Arctic Winter Games og Danmarksmesterskaber. Og begge stævner er også aflyst for i år.

Påskeugen bliver brugt til GM for at undgå tabte arbejdsdage. Håndbold og bordtennis har derfor valgt efterårsferien i oktober til afholdelse af GM.

Det er ungdomsspillere i håndbold, der holder GM i efterårsferien i Ilulissat, mens der endnu ikke er sat ny dato på senior GM i håndbold, der også efter planerne skulle have været afholdt i Ilulissat.

Nationale mesterskaber i badminton og volleyball skulle også have været holdt i påsken. Bestyrelser i begge sportsgrene har udsat mesterskaber, men har ikke sat dato på afholdelse af deres stævner.