Corona i Danmark: Store dele af landet lukker ned igen

København, Aarhus og Odense og store dele af Sjælland bliver fra på mandag delvis lukket ned. Det sker for at bremse COVID-19-smitten.
Store dele af Danmark må igen lukke ned for at hindre flere coronasmittet i at brede sig. Blandt andet barer og restauranter i de store byer bliver lukket fra på onsdag ifølge TV2. Foto © : RitzayScanpix
07. december 2020 07:09

Mange danskere på igen indstille sig på en hverdag med meget færre aktiviteter og hygge inden for hjemmet.

Mandag præsenterer statsminister Mette Frederiksen (S) nye restriktioner. Det sker klokken 12 dansk tid.

Søndag aften varslede hun i en video på Facebook, at 38 kommuner i Danmark vil lukke delvis ned. Det omfatter blandt andet København, Odense og Aarhus.

Ifølge TV2 skal restauranter, barer, biografer og teatre i de 38 kommuner lukke fra onsdag.

LÆS OGSÅ Corona får familie til at aflyse juleferie: Vi har ikke set mine forældre i lang tid

Derudover bliver elever fra 5. klasse og opefter sendt hjem, og flere offentligt ansatte skal igen arbejde hjemme, skriver TV2.

- Vi skal have bedre styr på smitten, inden det bliver selve juleaften. Det kommer til at kræve meget af os alle sammen igen, sagde Mette Frederiksen på Facebook.

Udmeldingen kommer, efter antallet af smittede med COVID-19 har været stødt stigende siden midten af november.

I weekenden blev der målt rekordhøje antal smittede med 2115 konstateret smittet fra fredag til lørdag. Søndag blev yderligere 1.745 registreret smittede. I alt er 302 personer indlagt med COVID-19.

Herhjemme er i alt 18 personer blevet testet positive for COVID-19. Alle er meldt raske igen. 

Det er endnu uvist, hvor længe de nye restriktionerne vil gælde.

Mette Frederiksen bebudede søndag, at regeringen også melder ud i dag, hvordan folk skal forholde sig til corona-smitten over jul og nytår.