Corona, formandsvalg og Pituffik: Her er de tre største politiske sager i 2020
På trods af at Grønland - i hvert fald indtil videre - har været forholdvist forskånet for coronapandemien, der har hærget det herrens år 2020, har covid-19 sat sine tydelige spor i det grønlandske samfund.
Det mener Rasmus Leander Nielsen, der er samfundsforsker ved Ilisimatusarfik.
KNR har bedt ham om at pege på tre ting, som har defineret 2020 politisk.
Og selv om Grønland altså hverken har oplevet dødsfald eller folk, der har været meget syge af corona, er det alligevel virusset, som Rasmus Leander placerer øverst på listen over året store politiske sager i år.
Hjælpepakker og underskud i kassen
- Det sætter sig jo på økonomien og der har været erhverv, som har været virkelig, virkelig hårdt udfordret, siger han.
- Turismeerhvervet har skullet opfinde staycation, og det kommer også til at gå ud over de økonomiske nøgletal, siger Rasmus Leander Nielsen.
I løbet af året er der lavet flere økoniske hjælpepakker til de virksomheder, der er blevet ramt på pengepungen af den verdensomspændende coronapandemi.
Blandt andet har turistbranchen været hårdt ramt, da restriktioner i både Grønland og udlandet har sat en stopper for den normale rejseaktivitet verden over.
Formandsvalg i Siumut
En anden ting, som har fyldt meget i året, som er ved at rinde ud, er formandsvalget i Siumut, hvor Kim Kielsen efter seks år blev væltet af pinden og nu har givet stafetten videre til den 45-årige Erik Jensen.
Efter formandsvalget i slutningen af november tog den nye formand på juleferie i starten af december.
Derfor er der ingen reel afklaring om, hvad der skal ske i landets største parti.
Billede: Erik Jensen og Kim Kielsen under Siumuts formandsvalg. KNR / Malik Brøns.
Kim Kielsen er dog stadig formand for naalakkersuiut - men det vurderer Rasmus Leander, at han ikke vil blive ved med at være.
Kun en gang tidligere har der været forskeliige formænd for naalakkersuisut og landets største parti - det var fra 1988 til 1991, hvor Lars-Emil Johansen formand for Siumut, og Jonathan Motzfeldt var formand for hjemmestyret.
Ifølge Rasmus Leander Nielsen er der er nu tre mulige scenarier: Kim Kielsen kan vælge at trække sig som formand for naalakkersuisut og stille og roligt overgive posten til Erik Jensen.
Han kan også vælge at blive siddende som formand for naalakkersuisut. Og så kan han vælge at udskrive et valg.
- På sigt kan der, hvis der er usikkerhed omkring, hvem der reelt tegner Siumut udadtil, have konsekvenser for landet i forhold til aftaler med eksterne samarbejdspartnere og Inatsisartut. Hvis vi starter vintersamlingen op uden uden vi rigtig ved, hvem det er, kan det blive et meget mudret billede. Men det er et valg, der kommer sent på året og uden en egentlig konklusion nu, og vi kommer til at følge med i den første halvdel af 2021, siger Rasmus Leander Nielsen.
Pituffik
En tredje stor ting, der skete i år, er de nye servicekontrakter i Pituffik.
Den nuværende servicekontrakt, som er i hænderne på et amerikansk selskab, udløber i 2024. Fremover bliver det et selskab, der er fysisk til stede i Grønland, som får servicekontrakten.
Selskabet skal også have en ledelse, der er bosiddende i Grønland.
Selvom vi kan blive nødt til at vente nogle år på effekterne af kontrakterne, har de stor betydning for Grønland, fordi hvis alt går vel, tegner det godt.
Rasmus Leander Nielsen vurderer, at det kan betyde en merindtægt i forhold til de gamle kontrakter på et trecifret millionbeløb til den grønlandske landskasse. Men det er ikke alene dét:
Billede: Scanpix.
- Der kommer nogle forskellige støtteordninger, hvor Grønland samarbejder med USA. Det går ind i en større historie på de helt store spilleplader omkring geopolitik i Arktis, siger han.
Ingen kan spå, men forskeren har gjort sig tanker om fremtiden i den grønlandske politiske verden.
- Vi får i hvertf ald et kommunalvalg. Det ligger fast, for det skal man holde hvert fjerde år, men mon ikke vi også får et Inatsisartut-valg - det vil jeg næsten tro, siger Rasmus Leander Nielsen.
Af andre bemærkelsesværdige sager, nævner han sexchikanesagerne hos Siumut, debatten om Hans Egede statuens placering og Kim Kielsens mindretalsregering.
