CO2-udslip reduceret med 15 procent

Åbningen af vandkraftværket i Sisimiut har betydet en CO2-reduktion på 15 procent af Nukissiorfiits CO2-produktion.
Skrevet af Else Løvstrøm
20. januar 2010 06:56

Nukissiorfiits CO2-udslip er reduceret med 15 procent, efter Sisimiut fik sit vandkraftværk, hvis man regner i 2007-tal. Det drejer sig om cirka 20.000 tons pr. år, oplyser informationschef i Nukissiorfiit Louise Johansson.

Nu er alt privat elforbrug i Sisimiut grønt. Og derudover har man også udskiftet oliefyrene både i Nukissiorfiits varmeværk, kommunens administrationsbygning, INI's kontor, Idrætshallen, Bygge- og Anlægsskolen, kollegierne og på alderdomshjemmet.

I dag er 60 procent af det grønlandske private elforbrug dækket af vandkraft.