Challenger-fly skal stå klar året rundt i Kangerlussuaq

I mange år har der stået et Challenger-fly klar til at komme til undsætning, hvis uheldet skulle være ude - men kun omkring 200 dage om året.
Et Challenger CL-604 sikkert på vej på grønlandsk grund. Foto © : Foto: Henning Jespersen-Skree / Flyvevåbnets Fototjeneste Nord
Skrevet af Bibi Nathansen
05. august 2021 09:05

Forsvaret har i mange år haft et fly af typen Challenger CL604 udstationeret i Kangerlussuaq omkring 220 dage om året.

Nu er flyet blevet udstationeret permanent i Grønland med bemanding døgnet rundt, året rundt. Det betyder bedre overvågning og redningsberedskab her i landet.

Det skriver det danske forsvar på deres hjemmeside.

Den permanente udstationering af kampflyet er et initiativ fra Arktisaftalen fra 2016.

Dermed er der mulighed for, at flyet hele året kan gå på vingeren med kort varsel.

LÆS OGSÅ Ny chef i Arktisk Kommando: Til alles fordel, til alles bedste

Det gælder både regelmæssig patruljering og suverænitetshævdelse, men især akutte opgaver i for eksempel eftersøgnings- og redningsaktioner.

Der kan dog fortsat være korte fraværsperioder ved vedligehold og reparation af flyet. 

Challengerflyets kan indsamle informationer, som Forsvarets og beredskabets øvrige enheder, skibe, helikoptere og fly, kan bruge til for eksempel at redde folk op af havet.

- Med den nye tilstedeværelse med Challenger-flyet døgnet rundt, året rundt, har vi fået mulighed for på blot et par timer og få et overblik over situationen, uanset om det gælder redningsaktioner på havet, eftersøgninger i fjeldet, skibe med brand eller store fjeldskred, siger chefen for Arktisk Kommando, kontreadmiral Martin la Cour-Andersen ifølge Forsvarets hjemmeside.