Canadisk stiftelse vil bekæmpe selvmord

En ny stiftelse der har til formål, at bekæmpe selvmord blandt unge Inuit i Canada, har set dagens lys.
14. november 2011 15:28

Et af de største problemer i Nunavut, Nunavik og Nunatsiavut er selvmord. Det er især unge mænd i alderen mellem 15-30 år der begår selvmord. Men et stigende antal unge piger er begyndt at figurere i den sørgelige statistik.

Statistikkene viser, at selvmord er elleve gange så hyppig blandt Inuit som blandt andre canadiere. Det er særligt slemt i Nunavut, men noget bedre i Inuvialuit regionen i det vestlige arktis.

Ved den store ITK-konference i sidste uge, talte senator Charlie Watt  meget følelseladet om selvmord blandt unge Inuit:

- Jeg bønfalder jer om at forstå at selvmord ikke er svaret. I vor Inuit-tradition tror vi ikke på dette. Det er ikke vort ansvar at beslutte hvornår og hvordan vort liv skal slutte, sagde han blandt andet.

Charlie Watt talte om de mange venner, og især om sit eget barnebarn, der har begaet selvmord.

Men Charlie Watt, som er en af de to inuit senatore i det canadiske senat, vil gøre mere end det. Han er ved at oprette en Charlie Watt Stiftelse, der vil bekæmpe selvmord igennem en række projekter, der skal nå unge Inuit inden det er for sent.

Flere store canadiske firmaer støtter allerede denne stiftelse med finansiel hjælp. Charlie Watt Stiftelsen begynder officielt til januar.