Canadisk by invaderet af sæler

Den lille by Roddickton i Newfoundland har fået nye indbyggere. En hel flok sæler er nemlig strandet i byen og kan ikke finde hjem til havet.
Sæl
Sæl Foto © : Ejner Mathiassen
11. januar 2019 09:52

Nogle få sæler begyndte at komme allerede sidst i oktober, men den seneste uge er der kommet mere end et dusin sæler til byen.

Sælerne er at finde på gaderne af den lille by, der ligger på østkysten af Newfoundland, ikke langt fra Atlanterhavet.

Nu er der sæler over hele byen. De ligger i snedriver, i bilindkørsler, og på gaderne.

To sæler er blevet ramt af biler, fortæller byens borgmester til CTV NEWS. Hun er bekymret over at sælerne blender ind med vej og sne, så de er svære for bilerne at se.

Indbyggerne ved ikke rigtigt hvad de skal gøre med dem, da det er er ulovligt at jage sæler i en by, derfor håber de at myndighederne snart vil tage affære og fjerne dem.

Sælerne kan nemlig ikke selv finde vej tilbage til havet, fordi der er opstået et bælte på 6-8 kilometer is ud mod havet.

Indtil videre lader man sælerne i fred, indtil det canadiske fiskeriministerium finder ud af, hvordan de kan blive flyttet.

Se optagelser fra CBC Nunavut herunder: