Canadierne tager TB blandt Inuit særdeles seriøst

En ny tuberkulosestrategi, specielt lavet for Inuit, blev udgivet i denne uge af Canadas Sundhedsministerium.
26. marts 2013 08:01

Canadiske Inuit har et af de højeste antal af tuberkulosetilfælde i hele verden. De får TB 254 oftere end ikke-oprindelige folk født i Canada.  Det er højere end i langt de fleste tredjeverdenslande og et af de højeste antal i verden.

Terry Audla, lederen af de canadiske Inuit, udtaler i dag, at det er helt uforståeligt, at en sådan TB epidemi kan finde sted i et land som Canada. Han siger videre, at udgivelsen af denne ny strategi til at nedskære antallet af TB tilfælde blandt Inuit er et positivt skridt fremad.

Inden strategiens vedtagelse har myndighederne undersøgt tuberkulose i Inuit Nunagat, og de siger, at for at bekæmpe TB blandt Inuit er det vigtigt at bygge sunde nye huse, der ikke er fugtige og overfyldt med for mange mennesker Desuden er det bydende nødvendigt at Inuit skal have adgang til sund mad til en rimelig pris, og at der bør oprettes en langt bedre sundhedstjeneste for alle Inuit i Canada.