Canada satser hårdt på næste års arkitekturbiennale

Hvert andet år er Venedig centrum for moderne arkitektur, da man afholder den stort anlagte arkitekturbiennale i byen med de mange kanaler.
27. marts 2013 06:39

Det er både en udstilling af det bedste indenfor moderne arkitetur og en konkurrence om de bedste design. Canada har netop besluttet at sende fem arkitekturprojekter til Biennalen i 2014. Selv om det først er om et år, er forberedelserne begyndt.

Projekterne vil alle være forsøg på at finde en moderne og hensigtsmæssig arkitektur til Nunavut. Sidste år var Grønland et tema på biennalen og flere arkitektfirmaer deltog med forslag om fremtidens byggeri i Grønland.

CBC News fortæller at. der er fem temaer i år: sundhed, uddannelse, kultur, boliger og fritid. De bygninger der bliver vist. skal alle indarbejde disse temaer i deres struktur. Samtidigt skal de selvfølgelig tage højde for de særlige geografiske og klimamæssige forhold i Nunavut.

Venedig Biennalen afvikles i sommermånederne i  2014.