Byggeriet på Sana er på slingrekurs

Og det har foreløbig resulteret i en budgetoverskridelse på 32,4 millioner kroner. Penge, som Finansudvalget valgte at bevilge på et ekstraordinært møde den 7. december.

Ifølge Naalakkersuisut har flere faktorer været skyld i løbskheden:

- Underbudgetting af patienthotellet er én ting, derudover har en særpræget eksperimentel tagkonstruktion trukket tænder ud, men generelt har styringen fra Selvstyrets egen side simpelthen været for dårlig, erkender naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen.

Byggeriet af den nye hospitalsfløj havde i forvejen en bevilling på 200 millioner kroner, hvoraf de 140 millioner er doneret af A.P Møller og hustru Chastine McKinney Møller Fonden. Og netop Mærsks pengecheck har været behæftet med en række krav og ønsker, der heller ikke gjorde opgaven lettere:

- Derudover har der været et ønske om, at projektet blev lavet rimelig hurtigt i forhold til hvor stort projektet egentlig er. Og det har så betydet, at man har lavet projekteringen sideløbende med, at man har bygget, siger naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen.

Og A.P. Møller Fondens emsighed havde en ganske bestemt årsag:

- Altså, der har været et ønske om, at Mærsk McKinney Møller skulle være med til åbningen af det, og det er selvfølgelig noget som på daværende tidspunkt også blev accepteret af det daværende hjemmestyre, fortæller Jens B. Frederiksen.

Men for Grønland har betingelserne fra fondens side bestået i mere end, at den bedagede filantrop selv ville nå at deltage i åbningen.

- Det har haft den indflydelse, at man har valgt en rådgiver fra Danmark til at lave projektet. Og man har så senere fundet ud af, at der har været nogle ting, som man har været nødt til at lave om, måske fordi at kendskabet til de grønlandske forhold ikke har været helt i top.

Og alle disse faktorer lagt sammen giver altså et facit på 32,4 millioner kroner i røde tal. 16 millioner til hospitalets nye fløj, og de resterende 16,4 millioner kroner til det nye patienthotel.

Pengene har man skrabet sammen ved at sylte, omrokere eller skære i midler til en række projekter, bl.a. alderdomshjemmet Ippiarsuk i Nuuk, tandklinikken i Qinngorput og boligprojekter i bygder og yderdistrikter.

I Finansudvalget godkendte man merbevillingen med kvaler og i håb om mere skepsis over for lignende projekter i fremtiden:

- Vi håber så, man har lært noget af det her, at man drager nogle erfaringer og konsekvenser næste gang man går i sådan en dialog og man ikke skal være superbenovet hver gang nogle kommer med lidt penge på bordet. Men at man også går ind i det med en tanke om: Jamen hvordan bliver det så styret, det her projekt, lyder det fra Finansudvalgets formand , IA's Naaja Nathanielsen.

Og man har lært noget, forsikrer Jens B. Frederiksen:

- Det vigtigste, vi har lært er, at den måde, som byggeriet er blevet ført på måske ikke er hensigtsmæssig at gøre igen. Derudover har vi også lært om vores egne begrænsninger i Selvstyret. Altså er vores egne afdelinger gearet til også at følge med i et byggeri af den størrelse og som har en så speciel karakter, som dette har.