Bygdebefolkning halveres på 20 år

Hvor meget flytter vi rundt? Hvor flytter vi hen? Hvorfor flytter vi? Og hvor villige er vi til at flytte i fremtiden? Det er alle de spørgsmål, som en ny mobilitetsundersøgelse giver svar på. Undersøgelsen har været undervejs siden 2008, da politikerne på forårssamlingen besluttede at sætte bosætningsmønstret under lup.

- Perspektivet for bygderne ser ikke alt for strålende ud. Der skal virkelig nogle nye initiativer til, hvis man ønsker at opretholde en del af bygderne fremover, vurderer seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen.

Ifølge seniorforskeren er der meget, som tyder på, at flere bygder er på vej til at blive affolket.

- De seneste ti år har der været en klar nedadgående tendens for en stor del af bygderne. Grønland har samme situation som Vesteuropa, hvor der bliver flere og flere ældre og fødes færre børn. Det betyder, at der er en ældre del af befolkningen, der skal forsørges af en stadig mindre yngre del af befolkningen. Det er en stor udfordring, som også de grønlandske bygder står overfor. Her er gruppen af unge, som skulle være den erhvervsbærende del, meget begrænset, fastslår Rasmus Ole Rasmussen.

Mobilitetsundersøgelsen kigger frem til 2030, og udviklingen tegner ifølge seniorforskeren dyster for bygderne.

- Vi risikerer op til en halvering af bygdebefolkningen inden for den periode, siger Rasmus Ole Rasmussen.

Ifølge Grønlands Statistik bor der i øjeblikket knap 9.000 borgere i landets bygder. Det tal vil ifølge mobilitetsundersøgelsen skrumpe til omkring 4.500 personer.

Derudover viser undersøgelsen, at det er de unge i alderen 15-25 år, der flytter mest. Og så viser det sig, at det er kvinderne, der rykker i Grønland. Forstået på den måde, at de er nogle af de mest mobile. Undersøgelsen forudser endda, at hvis udviklingen fortsætter, vil Grønland fremover komme i "underskud af kvinder". Nogle af de mindst mobile er erhvervsfiskere- og fangere.

- I forbindelse med job handler det i meget høj grad om, at folk gerne vil kunne bruge de kvalifikationer, de har erhvervet sig via uddannelse. Og dét er en væsentlig årsag til, at folk flytter, påpeger Rasmus Ole Rasmussen.

Undersøgelsen viser også, at der er to typer af flytninger - den midlertidige og den permanente. Det er primært folk med begrænset uddannelse, som flytter midliertidigt. Det vil sige, at de kortvarigt flytter væk for eksempelvis at arbejde og herefter vender hjem igen. Dem, der flytter permanent, er derimod folk med en uddannelse i bagagen, som flytter efter attraktive jobs og højere løn.