Bygd ramt af dødelige ulykker

To ulykker begge med dødelig udgang har ramt Siorapaluk denne uge.
28. juli 2013 17:31
Den nordligste bygd Siorapaluk er i denne uge blevet ramt af flere ulykkelige historier - alle med døden til følge. 
 
I den forgange uge blev en lille pige angrebet af hunde, og hendes liv kunne ikke reddes. 
 
Og i går blev fem bygdeboere evakueret til først Qaanaaq og senere Dronning Ingrids Hospital. Patientdiagnosen var alvorlig madforgiftning.
 
Websitet Sermitsiaq.AG skriver, at en 46-årig kvinde er død af sin madforgiftning, mens de fire andres tilstand er ukendt.
 
- Det vi har hørt, er, at gruppen har spist fugl. Som myndighed registrerer vi dødsfaldet, og på det oplyste mener vi ikke, at der er noget mistænkeligt ved dødsfaldet, siger vagthavende ved Nuuk Politi Michael Kofoed til Sermitsiaq.AG.