Budgettet til hjemmehjælpsordningen varierer meget mellem kommunerne

Det er ikke kun omkostningerne til hjemmehjælpere, der er meget forskellige fra kommune til kommune. Også budgettet til hele hjemmehjælpsordningen i de fire kommuner varierer meget.
Skrevet af Apollo Jeremiassen
13. december 2013 09:58

Til 450 ældre og andre, der har brug for hjemmehjælp, har Qaasuitsup Kommunia budgetteret med ca. 20 millioner kroner i år. Hvor Kommuneqarfik Sermersooq der kun har 255 hjemmehjælpskrævende borgere slipper med at budgettere med kun 11,3 millioner kroner.

Forskellen i de to kommuner er, at selvom Qaasuitsup Kommunia har færre indbyggere i forhold til Kommuneqarfik Sermersooq, så har Qaasuitsup Kommunia mange flere ældre og flere andre, der har brug for hjemmehjælp.

Qeqqata Kommunia budgetterer i år med 6,3 millioner kroner til deres 192 ældre og andre, der har brug for hjemmehjælp. Hvorimod Kommuni Kujalleq har budgetteret med hele 8,3 millioner kroner til kun 90 ældre og andre, der har brug for hjemmehjælp.

Forskellen i de to kommuner er tydelig. Selvom Qeqqata Kommunia har omkring 100 flere brugere af hjemmehjælp i forhold til Kommuni Kujalleq, så budgetterer Qeqqata Kommunia 2 millioner kroner færre end Kommuni Kujalleq.