Bred enighed om klimaaftale med Danmark

Grønland har fået lov til at lave en undtagelse, så vi ikke behøver leve op til forpligtelserne i Kyoto-protokollen. Det mener alle partier  i Inatsisartut i øvrigt også, diskussionen i dag var mest en formsag.

Sidste år skrev Demokaternes Jens B. Frederiksen under med Danmarks klimaminister på et besøg i Qatar. Det er den aftale, Inatsisartut i dag skulle vedtage. Jens B. Frederiksen forklarer selv aftalen sådan her.

- Vi lavede en aftale omkring et territorialt forbehold, hvor Grønland ikke går med i de mål som Danmark stiller sammen med EU for deres reduktion af CO2.

Den tidligere naalakkersuisoq på klimaområdet forstår ikke, at Verdensnaturfonden mener, Grønland flygter fra sit klimaansvar.

- Nej, det kan jeg ikke forstå, for modsat rigtig rigtig mange andre lande, der har vi i mange år gjort rigtig rigtig meget for at få mere grøn energi. Der er ikke mange andre lande, der kan matche os på f.eks. vandkraft måske kun lige Norge. Vi ligger langt over Danmark og EU på det område.

Grønland forpligtede sig med Kyoto-aftalen i 1997 til at leve op til en CO2-reduktion på otte procent i årene 2008-2013. Det mål sander Naalakkersuisoq for miljø, Miiti Lynge måske har været for ambitiøst.

Onsdag i Inatsisartut-salen var det hende, der lagde navn til det såkaldte 'territoriale forbehold', som skal sikre, at Grønland ikke behøver leve op til næste forpligtelsesperiode i den internationale FN-aftale længere.

- I den forbindelse vil jeg sige, at vi jo er et kæmpe land uden så mange indbyggere. Formålet med forslaget er jo erhvervsudvikling og dermed også arbejdspladser. Et land, der på sigt er på vej til selvstændighed, skal jo også kunne oppebære sig selv rent økonomisk, siger naalakkersuisoq for bolig og miljø, Miiti Lynge fra Partii Inuit.