Brand afværget i Maniitsoq

En tilfældig forbipasserende fik alarmeret brandvæsen inden en brand spredte sig i en lejlighed.
Skrevet af Noah Mølgaard
14. maj 2012 12:12

Der var udrykning med brandbiler, politi og ambullance i Maniitsoq søndag morgen. Og det lykkedes heldigvis for brandvæsenet at slukke en mindre brand inden den spredte sig i en boligblok.

- Beboere i en lejlighed havde forladt deres bolig uden at slukke stearinlys. En tilfældig forbipasserende fik alarmeret brandsvæsen, der rykkede ud hurtigt. Gardinerne var ellers begyndt at brænde, siger stationsleder i Maniitsoq politi Niels Tønnesen til KNR.

Lejlighedens beboere og de øvrige beboere i boligblokken har været ualmindelig heldige, at nogen fik øje på at der var ved at opstå brand, mens beboererne ikke var hjemme.