Foto: RitzauScanpix

Boris Johnson er udskrevet efter indlæggelse med coronasmitte

Storbritanniens premierminister Boris Johnson er blevet udskrevet, men holder stadig pause fra premierministerjobbet.

Storbritanniens premierminister, 55-årige Boris Johnson, er søndag blevet udskrevet fra et hospital i den britiske hovedstad, London.

Det oplyser Johnsons kontor i en udtalelse.

Det sker, efter at han har været indlagt som følge af smitte med coronavirus.

LÆS OGSÅ Coronaramt Boris Johnson er på intensiv

Han holder dog fortsat en pause fra premierministerjobbet, lyder det.

- På baggrund af rådgivning fra lægerne vil premierministeren ikke øjeblikkeligt vende tilbage til arbejdet. Han takker alle på St. Thomas for den fantastiske behandling, han har modtaget, siger en talsmand.

Boris Johnson siger selv, at "det kunne være gået begge veje", da han var indlagt på intensiv med coronavirus.

Han siger, at lægerne reddede hans liv.

LÆS OGSÅ Boris Johnson er ude af intensiv efter fire dage

- Det er svært at finde ord, der kan udtrykke min taknemmelighed over for dem, som reddede mit liv, skriver han på Twitter.

Storbritannien er ganske hårdt ramt af coronavirus.

Knap 10.000 coronasmittede mennesker har mistet livet i Storbritannien. Det er kun overgået af USA, Italien, Spanien og Frankrig.

/ritzau/Reuters

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt