Borgmester: Spareplan er risikabel

Naalakkersuisut løber fra aftalen om kommunesammenlægningerne hvis de skærer 36 millioner kroner af kommunernes årlige bloktilskud, det mener borgmester i Qaasuitsup Kommunea Jess Svane.
15. oktober 2009 06:23

Han er bekymret for, at den økonomiske situation vil være det samme som før kommunegrænserne blev fjernet, såfremt spareplanen bliver gennemført.

Ved sammenlægning af kommunerne bliver flere administrative afdelinger samlet. Det giver administrative besparelser. Men tanken bag fusionen af kommunerne var, ifølge Jess Svane, at de penge skulle bruges til andre aktiviteter i kommunerne.

- Men der vil ikke være meget tilbage end opretholdelse af det sociale system samt undervisning, siger Jess Svane.

- Gennemføres Naalakkersuisuts spareplan, vil vi blive nødt til at søge Selvstyret om midlerne, som det allerede er tilfældet i dag med anlægsmidler, som alle kommuner kan søge om uden at vide, hvor meget vi får, siger Jess Svane til Atuagagdliutit.