Borgmester: Kom nu i gang, politikere
Men i Naalakkersuisut anede man overhovedet ikke før nu, at der stadig intet er sket på området.
- Når vi kigger på nogle af de kriminelle handlinger, der foregår her i lande - vold, voldtægter, seksuelle overgreb og andre slags voldsomme ting, er vi ofte meget optaget af de fysiske og psykiske smerter. Jeg er meget optaget af, at der faktisk sker en stor skade i relationen mellem de enkelte mennesker, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup, der i årevis har været varm fortaler for konfliktmægling.
- Og når det med relationen er vigtigt, er det fordi vi ikke er ret mange mennesker i det her land, og er meget tæt forbundne. Og det at være en del af et socialt fællesskab er noget, der betyder rigtig meget for det enkelte menneske. Så når skaden sker på relationen, er det faktisk en meget voldsom skade, som skal genoprettes, fortsætter Asii Chemnitz Narup.
Hun mener, at det generelt går alt for sløvt med at få omsat den nu knapt fire år gamle lovgivning på retsområdet til virkelighed:
- Vi må jo konstatere, at implementeringen af både kriminalloven og retsplejeloven går utrolig langsomt. Og det kan det her samfund ikke være tjent med. Vi skal videre, og når voldsomme ting sker, skal vi finde nye, gode veje til at genoprette skaden, og derfor er det rigtig vigtigt, at der kommer gang i det her.
Og selvom området hører under det danske Justitsministerium, er det altså de grønlandske politikere, der må tage teten, mener borgmesteren:
- Min opfordring er bare: Lad os se at komme i gang. Og jeg synes, at de vigtigste her er både Naalakkersuisut og Inatsisartuts lovudvalg. Jeg synes, at de må tage på sig, at der sker noget her.
Og hvorfor er der så ikke sket noget i nu flere år, spurgte Radioavisen den ansvarlige naalakkersuisoq, Anthon Frederiksen (KP), om.
- Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg undrer mig også over, at der ikke er sket noget, og det var jeg ikke klar over, før det kom op i radioen, siger Anthon Frederiksen og fortsætter:
- Jamen jeg troede, at sagen var på det rigtige spor. Og jeg er selvfølgelig ked af, at det ikke er sket. Derfor har jeg bedt mine embedsmænd om at få sat gang i sagen. Der er et møde i Rådet for Grønlands Retsvæsen i maj måned, som jeg er indkaldt til, hvor vi regner med at sagen bliver taget op.
Rådet for Grønlands Retsvæsen blev oprettet i 2008, som en af den nye retsplejelovs bestemmelser. Rådet har til formål at varetage koordinationen mellem Selvstyret og rigsmyndighederne om kriminal- og retsplejelovgivningen.
Rådet består af 13 medlemmer, bl.a. landsdommeren, politimesteren, kriminalforsorgen, Kanukoka, repræsentanter for Selvstyret og repræsentanter for Justitsministeriet.
