Borgmester: Folk vil jo gerne blive boende i Sydgrønland

Antallet af borgere rasler ned i Sydgrønland i de kommende årtier, viser en ny befolkningsfremskrivning. Alligevel er Kommune Kujalleqs borgmester optimistisk:

- Jeg tager det ikke så negativt, men positivt på den måde, at vi har en arbejdsstyrke her i Sydgrønland, der er interesseret i at få et arbejde. Og der hvor der er et arbejde, der tager man hen, siger Simon Simonsen.

Befolkningsnedgangen vil både ramme de sydgrønlandske byer og bygder, men flest vil flytte væk fra bygderne: I år 2030 vil der bo lidt over 500 personer i de sydgrønlandske bygder mod 1500 personer i dag, viser en befolkningsfremskrivning udarbejdet i forbindelse med den nye mobilitetsundersøgelse.

- Så det er oplagt, at folk i Sydgrønland har brug for at finde nye aktiviteter, fortæller en af hjernerne bag undersøgelsen, seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen.

Minedrift og genåbning af bygdeanlæg. Det er nogle af de initiativer, som Kommune Kujalleq arbejder på for at sætte gang i udviklingen, fortæller Simon Simonsen:

- Så man kunne sætte gang i hjemmeproduktionen hos de lokale fiskere. Og forhåbentlig lave nogle yderligere tiltag, så der kommer gang i minedriften, og Sydgrønland på den måde udvikles i den rigtige retning.

Selvom der er langt til Maniitsoq, er Sydgrønland den landsdel, hvor folk viser størst interesse for at arbejde på aluminiumssmelteværket. Interviews viser, at borgerne her er interesseret i en såkaldt pendlermodel.

- Altså hvor de bliver boende i Sydgrønland, men arbejder i Maniitsoq eller i en mine i 14-dages skift, oplyser seniorforskeren.

Færre borgere betyder færre skattekroner til kommunal service. Så Simon Simonsen klapper i hænderne over pendlermodellen:

- Så kunne de jo blive boende i Sydgrønland og betale skat her. Det er så det, jeg er glad for. For man kan jo høre, at folk selvfølgelig gerne vil blive boende, hvis mulighederne er her.