Borgmester erkender kommunikationsbrist

Det er et brist i kommunikationen der har holdt borgerne i Ilimanaq og Oqaatsut i uvished omkring kommunens bygge- og anlægsplaner. Det siger borgmester Jess Svane, der lover en bedre dialog med bygderne.
Skrevet af Oline I. Olsen
08. april 2010 14:50

Qaasuitsup kommunia har afsat 2 millioner kroner i 2010 til bygge og anlæg i Ilimanaq og Oqaatsut.

Budgettet for 2010 blev vedtaget allerede i slutningen af november 2009, men bygdebestyrelsen i Ilimanaq og Oqaatsut har endnu ikke fået besked på de afsatte midler.

Borgmester Jess Svane forklarer, at de beslutninger som kommunalbestyrelsen træffer, som regel formidles til kommunens 31 servicecentre. Han forventer derfor, at alle bosteder får informationer om de bevilgede midler.

Men, hvordan kunne en bygdebestyrelse blive holdt hen i uvished i 4 måneder?

- Hvis der er problemer med kommunikationen, skal vi erkende det og forbedre det, lover borgmesteren.