Borgen-skuespiller nomineret til dansk publikumspris
Hun spillede topembedsmanden Emmy Rasmussen i DR-serien "Borgen". Og nu er Nivi Pedersen fra Aasiaat nomineret til pris for sin rolle.
Det er til "Svend-"prisen, som uddeles under en filmfestival i Svendborg i Danmark.
Prisuddelingen adskiller sig fra andre prisuddelinger, fordi det udelukkende er publikum, som afgør, hvem der skal modtage prisen.
Nivi Pedersen er nomineret i kategorien "Årets Håb", som gives til en ny skuespiller, der spås en god fremtid i filmbranchen.
LÆS OGSÅ Grønland indtager hovedrolle i stor TV-serie
Og hun er ikke den eneste "Borgen"-skuespiller, der nomineret.
Også Mikkel Boe Følsgaard, som spiller dansk embedsmand i serien, nomineret til "Årets bedste danske skuespiller i en TV dramaserie", ligesom hele fjerde udgave af Borgen-serien er nomineret til "Årets danske TV dramaserie".
Fjerde og altså seneste udgave af Borgen-serien er solgt til streamingtjenesten Netflix, som på verdensplan har over 220 millioner abonnenter.
Svend-prisen uddeles 31. august, og det er muligt at stemme på de nomineret via nettet frem til 25. august.
Du kan stemme på årets nominerede til Svend-prisen her.
Tidligere prisvinder
Nivi Pedersen debuterede som skuespiller i 2014 i Malik Kleists anden gyserfilm "Unnuap Taarnerpaafiani" ("Når natten er mørkest").
Hun har også medvirket i svensk-islandske serie "Tunn is" ("Tynd is") fra 2020.
LÆS OGSÅ Skuespillerdebutant Hardenberg spændt før sæsonpremiere af Borgen
Hun har instrueret diverse projekter som science-fiction-kortfilmen "Updated" fra 2020 og dokumentaren "Pilluarneq Ersigiunnaarpara" ("Lykken skræmmer mig ikke længere") fra 2019. Den følger to personer, der har været udsat for misbrug i barndommen. Filmen er en del af Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb.
Hun har tidligere modtaget en Moon Jury Award fra den største filmfestival for oprindelige folk, imagineNATIVE, i 2020 for "Pilluarneq Ersigiunnaarpara" og en Innersuaq-prisen ved Nuuk International Film Festival samme år for sit samlede arbejde som instruktør og skuespiller.