Bordtennisholdet hev medaljer hjem

Medalje-høsten fortsætter ved Arctic Winter Games i Canada. I går blev det til tre sølv- og to bronzemedaljer. Igen var det bordtennis-folkene, som hev medaljer hjem.
11. marts 2010 05:29

Bordtennisfolkene høstede 3 sølv og 1 bronzemedalje - alle i disciplinen "double".

Hos de ældste herrejuniorer vandt Anders Jensen og Liilu Kleist sølv. Det samme gjorde de yngre drenge juniorer, Karl Wille og Siverth Olsen. Det blev også til sølv til Maren Jensen og Maaliaanna Wille hos de yngre piger. Bronzemedaljen gik til Soralu Lorentzen og Abelone Petersen.

Den anden bronzemedalje blev vundet af Emil Olsen i disciplinen Freestyle-ski.

Arctic Winter Games er nu halvvejs, og indtil videre er det i alt blevet til 4 guldmedaljer, 7 af sølv og 4 bronze til Grønland, oplyser Grønlands Idrætsforbund.