Bor Julemanden i Grønland?

Med kun to dage til jul er der dukket en ny hjemmeside op. Målgruppen er alle dem, der tror, at Julemanden bor her i landet.
22. december 2009 05:30

Hvor bor julemanden? Nogen siger Finland, andre siger Lapland, og rigtig mange siger, at han bor her i Grønland.

Nu er der kommet en ny hjemmeside på internettet for alle dem, som tror, at julemanden bor i Grønland. Adressen er www.santa-greenland.com.

Her er der blandt andet en gæstebog, hvor man kan fortælle, hvorfor man tror, at julemanden netop bor i Grønland.

Og så kan man deltage i en afstemning om julemandens oprindelige hjemmeside www.santa.gl, som i øjeblikket ikke virker.

- Det er lidt for dårligt, at Julemandens egen hjmmeside ikke er kørende, lyder det fra Ulrik Motzfeldt, der er initiativtager til den ny hjemmeside www.santa-greenland.com på internettet.