Boksning: Frank Madsens modstander håber på fair kamp

Den grønlandskfødte professionelle bokser Frank Madsen skal bokse mod Octavian Gratii fra Rumænien i morgen aften i Godthåbhallen.
Der bliver otte kampe, der bliver sluttet af med Frank Madsens og rumænerens kamp.
- Jeg ønsker, at det bliver ren kamp (uden beskidte tricks, red.) Og jeg går efter at vinde kampen, men jeg også godt klar over, at min modstander rigtig dygtig, og det bliver en god kamp, siger Octavian Gratii til KNR.
Nakker ham i sidste omgang
Det er ikke første gang, Frank Madsen og Octavian Gratii bokser mod hinanden. Frank Madsen har tidligere vundet over sin rumænske modstander og er også klar over hans farlighed.
- Det er en hård modstander, som går meget frem med vilde slag, så dem skal jeg undgå, siger Frank Madsen.
- Jeg skal prøve at køre udefra og score nogle point og gøre ham træt. Og så vil jeg prøve at nakke ham i sidste omgang, siger den grønlandske bokser.
Det er første gang, han skal bokse en kamp i sin fødeby Nuuk og forventer god opbakning fra familie og hjemmepublikum.
Han har også god forventning til de øvrige syv boksekampe.
- Der bliver en fed stemning. Og kampene før vores kamp bliver også gode, siger Frank Madsen.
Fight night bliver sendt direkte på KNR2 i morgen aften klokken 18.45.