Biskopper fortryder racistisk doktrin

De anglikanske biskopper i USA har omsider besluttet at forkaste en 500 års gammel doktrin, den såkaldte “Doctrine of Discovery”, en slags kirkelov som præster og medlemmer af den anglikanske kirke fulgte.
26. august 2009 12:09

Det var en kirkelig doktrin der gik ud på at eftersom de “vilde” i Nordamerika, dvs. inuit og indianere var hedninge og ukristelige så var det helt i orden, ja det var endda Guds vilje, at de europæere der kom til Nordamerika kunne fratage dem deres land og deres besiddelser.

Doktrinen som var lavet af den engelske konge, Kong Henrik den 7. i 1493, gav opdagelsesrejsende lov til at tage lande, jorde, regioner, provinser som tilhørte hedninge i Nordamerika.

Denne holdning overfor oprindelige folk, at de er hedninge og derfor mindre værd end andre mennesker, har givet sig udtryk på forskellige måder helt op til vore dage.

De amerikanske anglikanske biskopper forkastede opdagelses doktrinen for en måned siden, og nu har de canadiske biskopper gjort det samme. Begge grupper af biskopper har bedt Englands Dronning Elisabeth, som er den anglikanske kirkes overhoved, om at hun officielt erklærer at the ‘doctrine of discovery”, ikke er ved magt længere. Det håbes at Dronning Elizabeth også vil undskylde denne 500 årige doktrin, som har resulteret i nogen af kolonialismes store uretfærdigheder.