Biologer: Små hellefisk i Disko er i farezonen

Selvom der på landsplan er tegn på, at nationalfisken klarer sig rigtig godt, så kan udviklingen i Diskobugten være et faresignal, frygter WWF på baggrund af oplysninger fra Naturinstituttet. Det kan blive nødvendigt at indføre begrænsninger eller en bæredygtighedscertificering af fiskeriet som med rejerne, mener organisationen.

I fredags fortalte KNR, at WWF Verdensnaturfondens afdeling i Danmark overvejer, om de skal fraråde forbrugerne at købe indenskærs hellefisk. Det skyldes, "at Grønland i flere år ikke har fulgt biologernes anbefalinger," lød det fra WWF's arktiske biolog Eva Garde. Naalakkersuisoq for fiskeri, Finn Karlsens, svar til WWF var, at han ikke er bekymret for hellefisken.

Og ser man på de udenskærs hellefisk i hele landet, så er der heller ingen faresignaler. Rådgivningen i Baffinbugten er gået op fra 13-16.000 tons. I Davistrædet er anbefalingen fra biologerne uændret. Hellefiskens bestand udenskærs er stabil og sund, derfor har biologerne skruet op for rådgivningen hvert år, og der fanges derfor flere fisk.

I det indenskærs fiskeri laves der kun biologisk rådgivning i Disko og ved Uummannaq og Upernavik. Her har Naturinstituttet ikke set grund til at skrue ned for fiskeriet i 2013 og '14. Men de fleste hellefisk fanges i Diskobugten, og det er altså her, at belastningen på hellefisken er størst. Der er faresignaler, og det er dem, som WWF har reageret på. I årene 2001-12 er hellefiskens gennernsnitslængde nemlig kun faldet.

- Noget tyder på, at fiskeriet her er så presset, at man er begyndt at fiske på nytilkomne fisk, står der i Naturinstituttets rådgivninger.

Hellefisk er en langsomt voksende fiskeart, der først når en god størrelse efter 4-6 år. Når fiskerne i Diskobugten i stigende grad fisker de små hellefisk, så er Naturinstituttet og WWF bange for, at man først opdager, at det går ud over hellefiskebestanden 5-10 år senere.

I Uummannaq og Upernavik holder hellefiskene lige nu deres størrelse og bliver ikke mindre som i Diskobugten.

I fisker- og fangerorganisationen KNAPK mener man, der er tale om en misforståelse, når biologerne siger, at hellefisken i Diskobugten er blevet mindre. Der er ikke kommet færre af de store fisk, påstås det, der indhandles flere små hellefisk nu, fordi prisen er blevet den samme som for de store.               

- Før i tiden var der to forskellige priser på en stor og en lille hellefisk. Derfor var der ingen større landinger på små fisk, men nu hvor der er ens pris for alle størrelser, så sælger man selvfølgelig alle størrelser, og det er ikke godt nok, lød det fra direktør i KNAPK Petrus Biilmann.