Biltyve forsøgte at flygte

Natten til søndag den 19. februar, blev tre unge biltyve stoppet af Politiet ved Eqalugalinnguit i Nuussuaq.
Skrevet af Mads Pedersen
21. februar 2012 12:45

Biltyvene blev først set ved 400 metervej i Nuuk, da de var på vej mod Nuussuaq. Politiet prøvede, at stoppe dem, men da deres anvisning ikke blev efterkommet var de nødt til, at følge efter biltyvene. Det lykkedes Politiet, at stoppe dem ved Eqalugalinnguit, oplyser vagthavende i Nuuk politi Gert Kristiansen til KNR.gl.

Biltyvene er drenge på 15 og 16 år. Deres forældre blev tilkaldt til Politistationen, hvor der også blev tilkaldt en miljøvagt da de anholdte er under 18 år. Efter en samtale med biltyvene og deres forældre blev de sendt hjem, fortæller Gert Kristiansen.

Den stjålne bil er en personbil. Ejeren havde parkeret bilen udenfor sit hjem ved Attartu, lørdag kl. 17.00.

Og samme aften lagde bilejeren mærke til, at bilen var væk og kontaktede politiet for, at melde den savnet.

Politiet kan ikke oplyse hvordan biltyvene har startet bilen.