Billeder: Fuldt hus da julen blev sunget og spillet ind i Katuaq

Salen var proppet med mennesker og stemningen var god fra første til sidste strofe. Der var både fællessang og klassisk musik af høj klasse som julegave til de fremmødte til årets adventskoncert i Katuaq.
Skrevet af Peter Troelsen
03. december 2012 07:06

De to veloplagte konferenciers Nina Kreutzmann Jørgensen og Malik Hegelund Olsen bandt de forskellige optrædendes indslag sammen på bedste vis, og de to gav også et julenummer sammen til stor begejstring for tilskuerne.

Det skortede ikke på medvirkende til årets adventskoncert. Qupannavaajaqqat, Qupannavaat, Jim Milne, Arnannguaq Gerstrøm, Ida Heinrich, NIPE Koret, NBO Kvartetten, Sofi Ek, Per Rosing, Hanne Saandvig, Linda Tuominen og Josef Josefsen stod på listen over optrædende. Koncerten var fremragende tilrettelagt af en af landets absolut dygtigste musikere Arnannguaq Gerstrøm.