Bilgigant inspireret af Grønland

Volkswagens nye satsning kommer til at hedde Amarok, det grønlandske ord for ulv.
Skrevet af Rune Langhoff
11. juni 2010 16:19

Den tyske bilgigant Volkswagen lader sig nu inspirere af det grønlandske sprog.

De har sendt en ny bil på gaden med navnet Amarok, som betyder ulv på grønlandsk. Det skriver Umimmag.gl, der fastslår at Volkswagen dermed signalerer, at bilen er stærk, robust, udholdende og overlegen.

Og der måske noget om snakken. Amarok er en stor pick-up truck med firehjulstræk og forventes at være tilgængelig på det europæiske marked til efteråret.

Samtidig er Amarok den første pick-up truck fra en europæisk producent, idet det hidtil har været japanske bilproducenter, der har domineret dét marked.

Volkswagen oplyser i øvrigt, at bilen dog også er miljøvenlig. Den har nemlig det laveste CO2-udslip i sin klasse.

Det er endnu usikkert om bilen med det grønlandsk inspirerede navn kommer her til landet ligesom prisen for en ulv forklædt som firehjulstrækker også stadig er hemmelig.