Big Bang lykkedes

Forsøget med at genskabe et mini-big bang i Schweiz er lykkedes. Forskere fra hele verden jubler.
Skrevet af mlk
30. marts 2010 10:12

Forskningscentret Cerns partikelaccelerator - den såkaldte Big Bang-maskine - virker. Det er i dag lykkedes at få protoner til at støde sammen med så høj fart, at det ligner verdens skabelse.

- Det er begyndelsen på en ny æra inden for fysikforskningen. Vi har noget nær 40 hændelser i sekundet, hvilket er som forventet, siger en af projektets ledere, Fabiola Gianotti, ifølge avisen The Guardian.

Efter forsøget jublede forskerne i kontrolrummet.

Formålet med forsøget er ifølge jp.dk at belyse universets opståen og finde ud af, hvad de 25 procent "mørkt materiale", som universet består af, egentlig er.