To betjente og en civil ramt af skud på Christiania

I Danmark har politiet anholdt gerningsmanden bag en voldsom skudepisode på Christiania i København.
Foto © : mbtrama/Flickr Creative Commons
Skrevet af Inge S. Rasmussen
01. september 2016 07:07

Her blev to politibetjente og en civil ramt af skud. Den ene betjent og den civile blev lettere såret, mens den anden betjent blev ramt i hovedet.

Han er fortsat i livsfare.

Omkring klokken fire i nat grønlandsk tid meddelelte politiet at de havde pågrebet den mistænkte gerningsmand bag skyderiet, fortæller DR's retskorrespondent Trine Maria Ilsøe:

- De fandt ham i Kastrup, og det var en række borgerhenvendelser og politiets efterforskning i løbet af natten, der fandt frem til den her adresse. Her havde den formodede gerningsmand forskanset sig og da han forsøgte at flygte, blev der afløst skud. Det var politiets aktionsstyrke der var derude og det siges, at den formodede gerningsmand også er i kritisk tilstand.

Skudepisoden på Christiania i aftes understreger, at beboerne i fristaden i højere grad bør tage afstand til de kriminelle, der huserer i Pusher Street, mener direktør i Københavns Politi, Thorkild Fogde.