Betændt boligsag: Lejere kan forene sig

Birte Nielsen, der er lejer i en af Kommuneqarfik Sermersooqs omstridte udlejningsboliger, savner en række af sine rettigheder som lejer af en bolig via et offentlig ejet boligselskab, nemlig Kommuneqarfik Sermersooqs boligselskab Iserit A/S.

Hun ved nemlig ikke om hun og de øvrige lejere i den boligblok de i må danne deres afdelingsbestyrelse.

Og de kan det ikke, siger direktøren for Iserit A/S, Torben Kortegaard til KNR.

- I og med, at der ikke findes en boligafdeling for det her boliger, som er lejet med købsret, så fungerer det ikke på samme måde som man tidligere har oplevet med det traditionelle afdelingsbestyrelser. Men lejerne har altid mulighed for at danne deres egen beboerforening. Det er de velkomne til, siger han.

Birte Nielsen er blandt andet udelukket fra at kunne klage til boligklagenævnet, da hun er lejer i en bolig, der er bygget og ejet af en privat investor.

- Vi kan selvfølgelig klage til vores udlejer. Vi får også nogle gange svar på vores klager, når vi har klaget, fortalte hun til KNR.

I følge Torben Kortegaard kan Birte Nielsen og andre lejere i lignende udlejningsboliger ikke klage til boligklagenævnet, da boligerne ikke bliver betragtet som offentlige udlejningsboliger.

- Boligklagenævnet har kompetence til at behandle klager fra boliger, der er ejet af kommunen og selvstyret. Men ikke andre boliger, siger han. 

Det er det, som jeg har svært ved at forstå, da de har lejet boligerne via et kommunalejet boligselskab.

- Det er juraen i det. Altså, i og med, at boligerne er overdraget til Iserit A/S, og Iserit A/S er etableret på et privatretlig grundlag, så er det boligklagenævnets vurdering, at vi ligger udenfor det sagsområder, som boligklagenævnet må beskæftige sig med, siger Torben Kortegaard.

Har ikke boligafdelingsbudget

Birte Nielsen har heller ikke fået udleveret budgettet for hendes boligblok, selvom hun har fået varsling om forhøjelse af hendes husleje fra 1. januar 2022. Men den skal hun heller ikke forvente at få se.

- Generelt har alle vores lejere modtaget et varselsbrev. De lejere, som bor i de boliger, som kommunen har lejet med købsret, er ikke organiseret i boligafdelinger. Derfor er der ikke lavet boligafdelingsbudget, forklarer Torben Kortegaard.

Så lejere, der bor i det her boliger, som kommunen har købsret til, kan ikke få oplyst, hvad de konkret betaler for?

- Generelt kan man sige, at de betaler leje, som ligger noget lavere end den, som kommunen betaler til bygningsejeren. Og hver lejer har fået oplyst, hvor stor en andel af den leje, som den enkelte lejer skal betale. Det fremgår af varselsbrevet, siger han.

Hvorfor skal huslejen allerede forhøjes fra 2022?

- Det er fordi, den leje, som kommunen betaler til bygningsejer, skal forhøjes. Og af den grund følger huslejeforhøjelserne. Overfor lejerne følger også tilsvarende forhøjelser i den leje, som bygningsejeren opkræver til kommunen. Og den stiger med et vis beløb hvert år, siger Torben Kortegaard.

Garantiarbejde gælder

Boligen, som Birte Nielsen flyttede ind til i februar i år, er ny. Men der var, som der kan forekomme i nybyggerier, mangler og fejl, som Birte Nielsen har fået udbedret via sin udlejer.

I den forbindelse har en håndværker været forbi hos Birte Nielsen for at rette op på et vindue i Birte Nielsens bolig. Men denne tømrer har efterladt nogle ubesvarede spørgsmål til Birte Nielsen efter sit besøg.

Tømreren har nemlig fortalt Birte Nielsen, at entreprenører i lignende privat opførte boliger, som Kommuneqarfik Sermersooq også har genudlejet til borgere, nu ikke længere har ansvar over manglerne, da mange af lejerne i de nævnte boliger ikke udfyldt deres mangellister.

Men det passer i følge Torben Kortegaard ikke.

- I det tilfælde, at bygningerne er så nye, at der stadigvæk er garantier på det som er lavet, så er det selvfølgelig bygningsejer, som skal stå for betalingen af de her regninger. Så det her udgifter hæfter lejerne ikke for, siger Torben Kortegaard.