Per Berthelsen officielt valgt som nyt landsstyremedlem
Landstinget har netop vedtaget, at Demokraternes tidligere formand, Per Berthelsen, bliver nyt landsstyremedlem for finanser og udenrigsanliggender. Det skete med stemmerne 14 for, 1 imod og 10, der undlod at stemme.
Skrevet af mlk
- Jeg er ikke forundret over, at der kommer stærke reaktioner mod min udnævnelse som landsstyremedlem. Dem tager jeg til efterretning. Og jeg takker for tilliden, sagde Per Berthelsen i sin tale.
- Landsstyreformandens styrke er, at han ikke ser tilbage, men frem. Jeg føler mig genoplivet som politiker, sagde Per Berthelsen.
Det ene landstingsmedlem, der stemte imod Per Berthelsen, var IA's Juliane Henningsen.