Benzin- og oliepriser falder fra i dag

Brændstofpriserne her i landet sænkes med virkning fra i dag med 21 øre pr. liter. Det oplyser KNI's datterselskab PolarOil i en pressemeddelelse.
30. april 2015 07:35

Prisfaldet på de 21 øre omfatter alle de gængse brændstoffer.

Gasolie eller dieselolie falder fra 6,41 til 6.20 kr.

Prisen på petroleum sænkes fra 6,52 kr. til 6,31 kr.

Og endelig reduceres prisen på benzin fra 6,26 kr. til 6.05 kr.

Polaroil forklarer prisfaldet med, at selskabet som i tidligere år, har indgået fastprisaftaler på levering af råolie og raffinaderibehandlingen. Aftalerne er indgået med forskellige handelsehuse og banker. Og aftalerne for i år er på et lavere niveau end sidste år. Derfor prisnedsættelserne.

Sidst brændstofpriserne blev reguleret var den 1. december sidste år. Også her var der tale om et prisfald efter en markant stigning den 1. august sidste år.