Belinda og Kuutak fik hjælp da de havde mest brug for den

Belinda Voigt Lange risikerede at gennemgå sin kræftbehandling i Danmark uden sin kæreste, Kuutak, ved sin side. Men så trådte hjælpsomme sjæle til og indsamlede tusindvis af kroner.
Foto © : Belinda & Kuutak
09. december 2016 12:55

Belinda Voigt Lange er en ung frisk kvinde på 27. Hun elsker at dyrke sport. Styrketræning, fodbold og håndbold er hendes passion. Hendes store kærlighed er Kuutak Ostermann Egede, der også er et sportsmenneske.

Belinda fik i november i år konstateret kræft i hjernen. Hun er nu i Danmark, hvor hun får sin livsnødvendige behandling. 

Det hele startede med at hun havde fået en svulst i hjernen. En godartet én, havde Belinda fået at vide af lægerene. 

Træthed efter træning, problemer med balancen når hun spillede håndbold og humørsvingninger var de første tegn på, at hun gik rundt med en svulst i hjernen, som hun på det tidspunkt ikke vidste noget om. 

Men en dag får hun et krampeanfald og efterfølgende scanninger viste, at hun havde en svulst i hjernen.

Dårlig nyt

I oktober i år rejser Belinda til Danmark for at få den såkaldte godartet svulst fjernet. Hun skulle være tilbage i Nuuk, hvor hun studerer, på ingen tid lød meldingen fra lægen. 

Med den viden køber hun og Kuutak en tur-retur billet til Kuutak i den tro, at de skulle retur til Nuuk efter operationen. 

Da svulsten var fjernet rejste Kuutak tilbage til Nuuk, hvor parret studerer og har en kollegielejlighed. Men i midten af november får Belinda at vide, at hendes svulst ikke var godartet. Hun får i stedet at vide, at hun har kræft i hjernen i tredje stadie, hvilket betyder, at kræften ikke havde spredt sig endnu.

Belindas mor var til stede, da hun fik beskeden om kræften af lægen. 

- Jeg var forberedt på en dårlig eller god nyhed. Og jeg havde min mor ved min side, så jeg tog nyheden ganske roligt, selvom det var mærkeligt, fortæller Belinda.

- Jeg er taknemmelig for at jeg fik krampeanfald, før kræften nåede til fjerde stadie. 

Min Kuutak betyder alt

Efter nyheden havde Kuutak ikke behov for betænkningstid, da han besluttede for at tage tilbage til Danmark, så han kunne være der for sin Belinda. 

Men det er ingen nyhed at kost og logi er dyrt for familiemedlemmer, når de rejser med til Danmark. 

Derfor valgte parrets omgangskreds at samle penge ind via en hjemmeside, så Belinda og Kuutak kan være sammen i den svære tid. 

Belinda vil kun blive stærkere af at hendes kæreste er ved hendes side, mente parrets venner. 

Hjælpsomme medmennesker og virksomheder samlede 40.000 kroner ind via donationer, så Belinda kunne få sin Kuutak ved sin side i København.

Kuutak var hurtig til at give slip på sin hverdag med studie, sport og kolligie og i starten december kom han til Danmark. 

- Det betyder alt for mig, at Kuutak er ved siden af mig. Efter så mange år med op og nedture sammen kan jeg ikke undvære ham, lyder det kærligt fra Belinda. 

- Det er her jeg vil være. Ved hendes side er jeg ikke fortvivlet, lyder det fra Kuutak. 

Finder styrke i alt

Belinda har netop gået igennem sin fjerde strålebehandling og får stærke piller, der tager hårdt på hende fysisk. Men det har ikke stoppet hende fra at begynde på motion igen.

Al den støtte hun får fra Kuutak, familie samt hendes ”nye familie” som er andre kræftpatienter, giver hende håb og mod.  

- Jeg finder styrke i alt. Det er utroligt, siger Belinda.

Men der er stadig et stykke vej, til hun er færdig med sin behandling. Belinda har fået fire af de 30 strålebehandlinger, hun skal igennem. Behandlingen gør, at kræftcellerne bliver bremset fra at nå til fjerde stadie, hvor kræften risikerer at sprede sig i kroppen.

Lørdag er der støttekoncert i Belindas hjemby Ilulissat til fordel for hende og to andre kræftramte landsmænd.

Foto © : Belinda / Kuutak
Belinda og Kuutak blev kærester for fem år siden.