Bekymringer om vandkraftværk: Det kan ødelægge kulturarv
Tirsdag 10. maj meddelte naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø, Kalistat Lund, på World Hydrogen Summit i Rotterdam, at selvstyret leder efter investorer til et vandkraftværkprojekt i Vestgrønland.
Søerne, som skal bruges til projektet, er Tasersiaq, syd for Kangerlussuaq, og Tarsartuup Tasersua, nord for Nuuk Fjord.
Det er de samme søer, som den amerikanske virksomhed Alcoa i sin tid ville bygge et vandkraftværk ved for at generere strøm til deres aluminiumssmelteværkprojekt i Maniitsoq.
I forbindelse med Alcoas projekt blev der lavet flere undersøgelser af området omkring Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua for at se, om et vandkraftværk ville påvirke naturen eller den kulturelle arv ved søerne.
- Ved Tasersiaq finder man, hvad vi her ved museet betragter som faktisk det vigtigste jagtlandskab i Vestgrønland. Det er det sted i Vestgrønland, hvor vi har absolut flest store sommerbopladser og jagtanlæg, grave og så videre, der knytter sig til hele Grønlands kulturhistorie, siger museumsinspektør ved Grønlands Nationalmuseum, Christian Koch Madsen.
Nationalmuseet har gennem flere år udset Tasersiaq til at blive et af de fredede områder i Grønland for at beskytte kulturarven ved søen.
- Med de informationer vi har fået om hævningen af vandspejlet ved Tasersiaq, der vil stort set alt den registrerede kulturarv, der er omkring søen, det vil forsvinde og blive oversvømmet, og det vil reelt set også sige, at det vil blive ødelagt, siger Christian Koch Madsen.
LÆS OGSÅ Vandkraftværk sættes i udbud
Tarsartuup Tasersua
Undersøgelserne ved Tarsartuup Tasersua viser, at der også her er tegn på mennesker, som går langt tilbage.
- Ved Tasartuup Tasersua er Vestgrønlands anden vigtigste jagtlandskab, som måske er mindre i omfanget af de bopladser, vi kender der, men til gengæld findes der en unik type anlæg, som er noget vi kalder stenhuse, som man faktisk kun kender her fra dette område i Nuuk Fjorden, siger Christian Koch Madsen.
Ifølge ham finder man ikke disse stenhuse i resten af Grønland eller det øvrige Arktis. Nationalmuseet ved ikke, hvem der har bygget og udnyttet stenhusene, og dermed heller ikke hvor gamle de er.
Dog er det Nationalmuseets vurdering, at nogle af stenhusene ligger så højt i terrænet omkring Tarsartuup Tasersua, at de ikke vil blive ødelagt, hvis søens vandspejl hæves.
Ved Tarsartuup Tasersua findes såkaldte stenhuse, en unik type anlæg som kun kendes fra bunden af Nuuk fjorden og ingen andre steder i Arktis. Foto: F. Larsen 2007.
Men en opførelse af vandkraftværker i området vil alligevel give anledning til at undersøge kulturarven, som ville blive oversvømmet, nærmere, hvilket kan være en fordel.
- På den ene side er de her meget unikke fortidslevn selvfølgelig truet af vandkraftplanerne, men hvis man vælger at realisere dem, så kan man sige, at vi vil få udfyldt et tomrum i vores viden om lige præcis den her anlægstype, siger Christian Koch Madsen.
Nationalmuseet følger udviklingen i sagen nøje og vil så komme med deres anbefalinger for de to områder. Planen er, at vandkraftværkerne skal kunne genere ren energi, men nationalmuseet vil ikke blande sig i energipolitik, da deres fokus er andetsteds.
- Det er klart, at vi arbejder for at sikre kulturarven, og det er sådan set, det vi har mandat til, og det vi fokuserer på, og så må andre komme med deres indspark til, hvad de synes, der er vigtigst, siger Christian Koch Madsen.
Påvirke dyrelivet
De to søer er dog ikke blot hjemsted til kulturarv. I begge områder er der også udbredelse af rensdyr, som oftest vil søge væk, når der kommer larm og mennesker i forbindelse med et stort byggeprojekt, og det kan ifølge Josephine Nymand, afdelingschef i afdeling for Miljø og råstoffer ved Naturinstituttet, give problemer.
- Typisk så vil man jo konstruere sådan noget om sommeren, om sommerperioden er også den periode, dels hvor rensdyrene kælver og dels hvor de skal opbygge fedt nok til at klare vinteren, så de har virkelig meget brug for fred og ro til at spise, og hvis de så skal søge et andet sted hen, hvor føden ikke er så god, så vil det påvirke deres evne til at gennemstå vinteren.
Hun påpeger dog, at man skal finde ud af, om der er tale om hele bestande eller blot dele af bestande.
Desuden er der også mange moskusokser i området omkring Tasersiaq, men ifølge Josephine Nymand er der ikke specielt meget jagt i området, da det er tæt på isen, og den primære jagt foregår andre steder.
Naturinstituttet har som sådan ikke nogen holdning til projektet, da deres rolle er at rådgive Selvstyret, så et projekt som dette her kan blive gjort på den miljømæssigt bedste måde.
- Når vi bliver spurgt fra Selvstyret, om noget er miljømæssigt i orden, så kan vi komme med forslag til, hvordan det måske kunne gøres bedre, siger Josephine Nymand.
