A bekymret for fremtiden for frivillige brandkorps

Atassuts Inatsisartut-medlemmer Knud Kristiansen og Gerhardt Petersen er bekymrede over brand- og redningsberedskabet i Grønland.
Skrevet af Karsten Sommer
10. marts 2014 06:36

De mener, at Grønland i forhold til indbyggertal og husstandene har mange udrykninger i byer såvel som bygder. De frygter, at arbejdet som brandmand efterhånden bliver så tidskrævende, at de frivillige taber lysten til at være en del af brand- og redningsberedskabet i Grønland, især fordi der i lang tid ikke er sket væsentlige forbedringer for de brand- og redningsansatte, , skriver de i et paragraf 37-spørgsmål.

I dag forvaltes brand- og redningsberedskabet af kommunerne, men Knud Kristiansen og Gerhardt Petersen beder om Naalakkersuisuts holdning til en reorganisering, så brand- og redningsberedskabet eventuelt kunne overgår til Grønlands Selvstyre?

- Set i lyset af udviklingen i Grønland og det stadigt større ansvar, der påhviler de frivillige, mener vi, at det er på tide, at Grønlands Selvstyre og kommunerne snarest går i dialog med hinanden og ikke mindst med brand- og redningsmandskabernes forening Kalaallit Nunaanni Qatserisartut Peqatigiiffiat, skriver de to Atassutmedlemmer, der også beder om Naalakkersuisuts holdning til bedre løn- og ansættelsesvilkår samt bedre videreuddannelsesmuligheder for de aktive.