Behovet for at forske i Arktis stiger

Et stærkt stigende behov for at forske i Arktis afspejler sig umiddelbart i et hurtigt voksende antal forsknings- og feltstationer på den nordlige halvkugle. Derfor udgiver Det Nationale Center for Miljø og Energi sammen med det EU-finansierede INTERACT-netværk af feltstationer nu et katalog over 45 stationer med detaljeret information om hver enkelt station.
07. juli 2012 16:03

Kataloget, INTERACT catalogue, rummer rigt illustreret beskrivelser af de landbaserede stationer, hvor der foregår forskning i og overvågning af økosystemerne i Arktis, mens andre videnskabelige hoveddiscipliner ved stationerne er klimatologi, geovidenskab og kryologi, det vil sige den gren af biologien, der beskæftiger sig med de bakterier, der trives bedst ved lave temperaturer.

Kataloget, der også udgives i en trykt udgave, retter sig først og fremmest mod forskere, der nu hurtigt kan orientere sig om forsknings- og andre faciliteter, klimatiske forhold, transportforhold og så videre ved hvert enkelt station.

De 45 stationer er ikke alene placeret i selve det arktiske område, men også i for eksempel Østrig, Polen og Tjekkiet.

Med her fra landet er forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland, der ejes af Selvstyret og drives af Aarhus Universitet, Grønlands Naturinstitut i Nuuk er med, Københavns Universitets arktiske station på Diskoøen og Sermilikstationen i Sydøstgrønland.

Akademisk medarbejder Jan Elmer Top Jørgensen, har sammen med 3 kolleger redigeret kataloget. Seniorrådgiver Morten Rasch, der er formand for INTERACT station manager forum, skriver i forordet:

"INTERACT-kataloget har som et af sine væsentligste mål, er sikret en forbedring af forskningsinfrastrukturen i Arktis. Det er en helt nødvendig forudsætning, for en hastigt voksende polarforskning med mere og mere avanceret behov."

INTERACT-netværket er finansieret frem til 2015 af EU’s 7. Rammeprogram, medens udarbejdelse og udgivelse af stationskataloget er finansieret af EU-Kommissionen, INTERACT, The International Arctic Science Committee, Alfred-Wegener-Institut für Polar- und Meeresforschung og Aarhus Universitet