Befolkningen ved for lidt om underretningspligt

Alt for mange ved for lidt om hvordan de skal reagere når de får mistanke om, at et barn er udsat for seksuelt overgreb.
Skrevet af Mads Lynge
14. februar 2014 09:00

Det viser en undersøgelse, som Meeqqat Inuunerissut/Bedre Børneliv og Statens Institut for Folkesundhed har lavet.

- De fleste, som ikke underretter, har ikke så meget viden omkring hvilke procedurer eller måden at underrette på. Og det er den viden, der mangles flere steder rundt omkring, om man er fagfolk eller man er som voksen person i samfundet, og det er det, vi rigtig gerne vil arbejde videre med, siger Britta Johansen, bestyrelsesmedlem i Meeqqat Inuunerissut/Bedre Børneliv.

Forskningsassistent Cecilia Petrine Pedersen fra Statens Institut for Folkesundhed, har foretaget undersøgelsen. Hun bakker op om Britta Johansens udtalelser:

- Der er et behov for viden om henvendelsessteder, når man har et kendskab til en hændelse eller en mistanke, samt et behov for hjælp i disse situationer, siger Cecilia Petrine Pedersen fra Statens Institut for Folkesundhed.

Helt konkret er undersøgelsen foregået via telefoninterviews af flere hundrede mennesker langs kysten, samt via spørgeskemaer.

Der blev spurgt til om seksuelle overgreb er et problem der hvor man bor, og om det er et problem i Grønland generelt, siger Cecilia Petrine Pedersen, der er overrasket over svarene:

- Undersøgelsen viser, at en højere andel siger det er et problem i Grønland generelt, end det er et lokalt, altså der hvor de bor. Det er en ret vigtig pointe, fordi hvis du ikke synes det er et problem der hvor du bor, jamen så har du heller ikke opmærksomheden, og måske ikke tror, altså ikke tænker det er , hvis du ikke synes, at du ser det som et problem. Og det synes jeg er en ret vigtig og en væsentlig pointe i det her, siger Cecilia Petrine Pedersen fra Statens Institut for Folkesundhed.

699 folk besvarede spørgsmålene. Blandt andet viste undersøgelsen, at 40 procent af de adspurgte ikke talte om problemet med seksuel overgreb på børn.

Derfor bliver næste skridt for Meeqqat Inuunerissut/Bedre Børneliv, at informere mere om underretningspligten, og proceduren omkring det, siger Britta Nielsen Johansen fra Bedre Børneliv:

- I Meeqqat Inuunerissut / Bedre Børneliv vægter vi rigtig meget, at vi til en hver tid også vil være med til at bekæmpe overgreb mod børn. Og det synes jeg er en stor ting, og også et ansvar for alle voksne her i Grønland, siger Britta Johansen.

Undersøgelsen om befolkningens viden om og holdninger om seksuelle overgreb mod børn i Grønland, blev indledt med interviews af fagpersoner og lægfolk, og blev afsluttet med telefoninterviews af et bredt udsnit af befolkningen.