Bedre Børneliv: Det bliver nok ikke til et børnehus

- Alle har været enige om, at vi skal gøre noget bedre. Vi skal gøre tingene bedre end vi gør det i dag. Men samtidig er vi enige om, at der rundt omkring i landet er der faktisk rigtig mange gode tiltag. Og måske skal vi i virkeligheden starte med at kigge på dem, sådan siger formanden for bedre børneliv, Line Frederiksen.

Og med den udtalelse er hun på direkte linie med medlem af Naalakkersuisut Maliina Abelsen, som også vil bruge de eksisterence ressourcer til at behandle seksuelt mibrugte børn og unge. Det vigtigste for bedre børneliv er, at det skal blive bedre.

- Vi synes at det er rigtig dejligt, at der er kommet et nyt medlem af Naalakkersuisut for Sociale anliggender, som har de samme visioner, som vi har. Det, der var den rigtig gode oplevelse under konferencen, var, at vi fik samlet fagfolk fra hele kysten, som alle sammen var enige om, at vi ikke bare kan gøre noget, men at vi kan gøre det bedre. Vi var med til at forankre den vision, som vi har og den, som Maliina Abelsen har for hele landet, siger Line Frederiksen.

Under konferencen kom det frem at de forskellige fagfolk mangler et sted, som kan koordinere arbejdet med seksuelt misbrugte børn og unge.

- Det folk virkelige har efterspurgt er overblik over, hvilke muligheder der er i dag. Vi har hørt de mest fantastiske ting om, hvad de gør i Aasiaat.

Generelt er det anbefalet at få et udvalg til at screene hele Grønland, for alt hvad der foregår. Få viden samlet og spredt ud til landet, så man kan lære af hinanden, siger Line Frederiksen.

Det der sker i Aasiaat, er at seksuelt misbrugt børn og unge bliver behandlet af lokale ressourcepersoner, der har været igennem nogle kursusforløb, og den behandlingsmulighed kom efter en lignende konference i 2000.

Foreningen Bedre Børneliv fastholder at den ikke kan acceptere, at mange af de seksuelt misbrugte børn og unge ikke får den behandling, som de har behov for.

- Mange børn får ikke den behandling, som de har brug for. Vi hørte på konferencen, hvordan mange sager går tabt, fordi det er svært at finde beviser, og når der ikke sker domfældelser, så forsvinder børn og unge ud af systemet, i stedet for at komme videre og få en behandling, siger Line Frederiksen.