Barn fundet livløs

Politi og læge er på vej til bygden Nuussuaq ved Upernavik for at undersøge årsag til et barns død mandag morgen.
Skrevet af Noah Mølgaard
17. september 2012 08:39

Politiet i Qaasuitsoq er mandag formiddag på vej til bygden Nuussuaq ved Upernavik for, at undersøge omstændighederne omkring et barns dødsfald.

- Vi tvivler på, at der kan være sket noget kriminelt. Men vi tager sagen meget alvorlig og sender politibetjent og læge til Nuussuaq, siger regionschef i politiet i Qaasuitsoq Poul Petersen til KNR.

Han vil ikke oplyse barnets alder eller køn.

- Jeg kan kun bekræfte, at der er tale om et barn, siger Poul Petersen.