BankNordik leverer tilfredsstillende halvårsregnskab

BankNordik fortsætter sin gode udvikling på det grønlandske marked. Det skriver banken i forbindelse med offentliggørelse af bankens regnskab for 1. halvår 2017.
Foto © : BankNordik
Skrevet af Karsten Sommer
03. august 2017 09:45

Det viser et samlet driftsresultat på 94 mio. kr. og et resultat før skat på 112 mio. kr.

Heraf bidrager den grønlandske del af forretningen med 13 mio. kr. før skat, hvilket er 3 mio. kr. mere end samme periode i 2016.

- I 2016 havde vi vores hidtil bedste resultat i Grønland, og 1. halvår i 2017 har ligeledes vist gode takter. Vi er godt tilfredse med resultatet, som er noget bedre end forventet, siger adm. direktør i BankNordik Árni Ellefsen.

LÆS OGSÅ BankNordik leverer tilfredsstillende kvartalsregnskab

Han ser store vækstmuligheder på det grønlandske marked og planlægger at øge bankens forretninger her i landet.

- Jeg ser frem til at følge udviklingen på det grønlandske marked i de kommende år, og forventer at styrke og videreudvikle vores position yderligere her, fastslår Árni Ellefsen.