BankNordik fastholdt halvårsresultat

BankNordik, der sidste år blandt andet overtog Sparbanks filialer i Grønland, er kommet ud af første halve år med et resultat på 49 millioner kroner mod 51 millioner kroner i samme periode sidste år.
22. august 2011 11:55

Samtidig har banken fortsat sin ekspansion i Danmark markant med overtagelsen af de såkaldte "sunde dele" af Amagerbanken, der kollapsede sidste år.

- Og vi er glade for at have kunnet byde velkommen til 90.000 nye kunder i Danmark, siger bankens topdirektør Janus Petersen, der i en kommentar til halvårsregnskabet understreger, at BankNordik er en stærkt bank med god solvens og likviditet.

Bankens indlån overstiger udlånene med 1,3 milliarder kroner, og det giver banken en fornuftig likviditetssituation i en lånemarked, der er præget af usikkerhed og turbulens.

Banken fastholder sin forventninger til et årsresultat i på 100-140 millioner kroner, men omkostningerne til sammenlægningen med Amagerbanken ventes at belaste regnskabet i indeværende år med omkring 30 millioner kroner.

BankNordik er stiftet på Færøerne for mere end 100 år siden og har i dag bankaktiviteter i Danmark, Grønland og Færøerne. Den har en balance på 20 milliarder kroner og beskæftiger 630 medarbejdere.