Bakterier i drikkevand: Beboerne i Tasiusaq skal koge vandet

Der er fundet bakterier i drikkevandet i bygden Tasiusaq ved Nanortalik.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
30. september 2015 11:18

Selvstyret oplyser i en pressemeddelelse, at der ved den seneste vandprøveundersøgelse fra bygden er påvist et forhøjet indhold af bakterier i drikkevandet.

Beboerne i Tasiusaq skal derfor koge deres vand, inden det drikkes.

Kogepåbuddet ophæves, når nye vandprøver viser tilfredsstillende resultat.