Bagtalelse bekæmpes med komik

Nedgørelse og bagtalelse dræner mange initiativer for energi. Nu vil Qaasuitsup Kommunia kaste lys på problemet med blandt andet komik.
Skrevet af Noah Mølgaard
13. oktober 2011 12:32

- Komik kan faktisk være til at åbne øjne i forskellige problemstillinger, siger fagchef for kultur og fritid i Qaasuitsup Kommunia Markus E. Olsen.

Han har derfor allieret sig med komikeren Piitannguaq Alaufesen i forbindelse med borgermødet om nedgørelse og bagtalelse.

Mødet bliver afholdt i begyndelsen af november med overskriften: Stop nedgørelse.

- Det er et problem som rammer mange, og det sker formentlig også andre steder end Ilulissat og Qaasuitsup Kommunia, siger Markus E. Olsen.

- Det er et alvorligt problem, fordi bagtalelse og nedgørelse dræner forskellige initiativer for energi. Og det er et problem i et lille samfund som vores. Man kan godt samligne det med at folk bliver stukket i rygten, hvor det i nogle tilfælde har vist at folk fik forkert rygte, siger Markus E. Olsen.

Han har nu indkaldt til borgermøde i kulturhuset Sermermiut i Ilulissat onsdag den 2. november. Mødet bliver indledt med et oplæg, og komikeren Piitannguaq Alaufesen vil kommer på scenen og laver små sketches for at kaste lidt komik på et ellers tungt problem.

- Vi har brugt komik i andre sammenhænge og det åbner faktisk øjne for en problemstilling, siger Markus E. Olsen.